Servicecenter: 70 221 241  |  mail@dlsikring.dk

Ruko SmartAir

Fleksibelt og enkelt adgangskontrolsystem

DL Sikring / Adgangskontrol / Ruko SmartAir
SmartAir er velegnet til virksomheder, boligforeninger, kommuner og uddannelsesinstitutioner i alle størrelser, fordi systemet kan administrere og håndtere et ubegrænset antal døre.

Det er let og hurtigt at ændre adgangen for enkelte brugere, og udvide med nye brugere. Samtidig er det også nemt at opgradere, udvide eller ændre systemet.

Systemet benytter iCLASS eller Mifare teknologi i adgangskort og -brikker. Det vil sige, at adgangskortet eller brikken samtidig kan bruges til en lang række andre funktioner, som fx tidsregistrering, kantinebetaling, identifikation og server logon.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud →

Brugervenlighed for alle

Et adgangskontrolsystem skal sikre, at uvedkommende ikke kommer ind – og samtidig også sikre, at daglige brugere fleksibelt kan bevæge sig rundt i bygningen. På samme tid skal systemet være brugervenligt og nemt at administrere. SmartAir er løsningen.

Man starter med at installere en SmartAir enhed på hver dør, som skal indgå i adgangskontrolsystemet. Hver enhed er kodet, så den har oplysninger om, hvilke adgangskort eller brikker, der er godkendt til passage på hvilke dage/tidspunkter. SmartAir enheden oplåses ved at holde et godkendt adgangskort eller brik op foran enheden.

Det er også let og hurtigt at opgradere, udvide eller ændre adgangsrettigheder i systemet. Dermed er det nemt for administrator, at foretage ændringer i systemet hvis behovet for sikring ændrer sig.

Let og hurtig administration

Programmering af adgangstilladelser, registrering af brugere og administrationen er enkel og brugervenlig med SmartAir Zys og Wireless. Kodning, administration og lagring af informationer til og fra dørene fungerer centralt via et Windows baseret softwareprogram. Dermed er alle oplysninger let tilgængelige og sikrer et hurtigt overblik over systemet og de brugere, som har adgang til bygningerne.

SmartAir Zys og Wireless kan håndtere op til 65.000 brugere. Hver enkelt dør kan håndtere op til 1500 brugere, og 1000 hændelser/passager. Systemet er brugerstyret med en låseplan, der giver overblik over, hvem der har adgang hvor og hvornår. Registreringen af loghændelser omfatter både åbning og forsøg på åbning af dørene.

Hvilken type af SmartAir løsning passer dig?

SmartAir fås i en Solo, Zys og Wireless udgave. Både Zys og Wireless udgaven kan kombineres i ét og samme system.

SmartAir Solo

    • Åbnes med kort eller brik
    • Batteridrevet dør enhed – ingen kabelføring
    • Ændringer overføres via programmeringskort
    • Integration med andre ADK systemer
    • Op til 100 brugere pr. læser
    • Op til 100 brugere i systemet
    • Anvender 3 styk AAA batterier
    • Kan monteres på 3-punktslås

SmartAir Zys

    • Åbnes med kort eller brik
    • Batteridrevet dør enhed – ingen kabelføring
    • Ændringer foretages via kort eller brik
    • Ændringer ved hjælp af programmeringsenhed
    • Integration med andre ADK systemer
    • Låseplan
    • Op til 1500 bruger pr. læser
    • Op til 65.000 brugere i systemet
    • Kalender med sommertid/vintertid
    • Realtids-ur
    • Anvender 3 styk AAA batterier
    • Kan monteres på 3-punktslås

SmartAir Wireless

    • Åbnes med kort eller brik
    • Batteridrevet dør enhed – ingen kabelføring
    • Ændringer foretages via kort eller brik
    • Ændringer udføres trådløst
    • Integration med andre ADK systemer
    • Låseplan
    • Op til 1500 bruger pr. læser
    • Op til 65.000 brugere i systemet
    • Kalender med sommertid/vintertid
    • Realtids-ur
    • Anvender 3 styk AAA batterier
    • Kan monteres på 3-punktslås
Back to Top